Motocross-ulykke koster 13-årig dreng livet
En 13-årig dreng døde lørdag aften af de kvæstelser, han pådrog sig ved en ulykke på en motocrossbane tidligere på dagen.
Drengen var med en kammerat ude at træne på motocrossbanen på Rødmevej ved Svendborg sammen med begge drengenes fædre, da noget gik galt, og den 13-årige styrtede.
- Drengen lander uheldigt og slår hovedet meget kraftigt. Han bliver slået bevidstløs og bliver kørt til Odense Universitetshospital, hvor han bliver holdt kunstigt i live i seks timer, siger vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält til dagens.dk.
Lægerne kunne ikke redde den 13-årige dreng, og klokken 20 lørdag aften bliver han erklæret død. Han kom aldrig til bevidsthed efter ulykken.
- Med familiens samtykke bliver respiratoren slukket, og vi bliver faktisk først orienteret på det tidspunkt. Vi betragter det som en tragisk ulykke, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde