Motorcykelfolk indblandet i fynsk tumult
Fyns Politi rykkede lørdag eftermiddag ud til et optrin i Odense. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der nøjagtig er foregået, men der har været et sammenstød mellem to grupperinger.
Ifølge politiets vagtchef Erik Halkjær blev en gruppe på fem-otte motorcyklister passet op af en flok på Vesterbro i Odense.
- Det drejer sig om fire mand, der springer ud af en bil og sprøjter peberspray på motorcykelfolkene, fortæller vagtchefen.
Da politiet nåede frem til stedet, var der ingen spor af ballademagerne. Dog var der adskillige tegn på urent trav.
- Vi har beslaglagt en Audi på stedet, som var udstyret med nummerplader, der var stjålet fra en anden Audi, og så holdt der en Peugeot med smadrede ruder, fortæller Erik Halkjær.
Efterfølgende standsede politiet en bil med tre personer, som man mistænkte for at have deltaget i tumulten.
- Men vi kunne ikke bevise, at de havde deltaget, så vi nøjedes med at besigtige dem uden at anholde dem, fortæller Erik Halkjær.
Politiet ved endnu ikke, hvad det var for grupperinger, der røg i totterne på hinanden. Erik Halkjær vil ikke udelukke, at der kan være tale om rockere og indvandrere.
- Jeg ved ikke, om motorcyklisterne var rockere. Det er muligt, men de kan også stamme fra et motorcykeltræf, siger han.
Erik Halkjær henviser til motorcykeltræffet MC Festival, der afholdes i Tusindårsskoven i Odense. Her deltager i omegnen af 2000 motorcyklister.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie