Motorcyklist alvorligt kvæstet i trafikulykke i Sønderjylland
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 04.05 natten til torsdag en anmeldelse om en trafikulykke ved Rødekro. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand er med helikopter blevet fløjet til hospitalet med alvorlige skader efter trafikulykke ved Rødekro.
En motorcyklist er alvorligt kvæstet efter en færdselsulykke ved Rødekro i Sønderjylland. Manden er fløjet til hospitalet med helikopter.
Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær ved Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt torsdag morgen.
Politiet modtog klokken 04.05 anmeldelsen om en trafikulykke, der involverede en motorcykel og en personbil.
I bilen var en tysk mand, der slap uskadt fra ulykken, oplyser vagtchefen. Motorcyklisten er dansk.
- Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger Nikolaj Hølmkjær.
Motorcyklen er voldsomt beskadiget, mens bilen har fået mindre skrammer, oplyser han.
Ulykken er sket på E45 Sønderjyske Motorvej nord for Rødekro mellem afkørsel 69 og 70.
Her var begge køretøjer på vej i nordgående retning.
- Første vognbane er spærret og vil være det noget tid endnu, siger vagtchefen omkring klokken fem torsdag morgen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker