Motorcyklist død efter påkørsel på Fyn
En motorcyklist er død lørdag efter at være blevet ramt af en bilist på Storebæltsvej i Nyborg.
En motorcyklist er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af en bil på Storebæltsvej i Nyborg.
Det skriver Fyns Politi på det sociale medie Twitter.
- Bilisten, der var kørt af motorvejsafkørsel 45 og ville køre på motorvejen igen, overså motorcyklen, der kørte i vestlig retning på Storebæltsvej. Bilisten kørte ud i krydset og ramte motorcyklen, skriver Fyns Politi.
Afkørsel 45 er den første større afkørsel efter Storebæltsbroen på Fyn, hvor der blandt andet ligger en tankstationer og fastfood-restauranter.
Storebæltsvej krydser over motorvejen og har dermed afkørsler både mod øst og vest.
- Vi er der ude nu, hvor vi arbejder på stedet. Vi melder noget mere ud, når vi er klar, sagde vagtchef Sten Nyland tidligere til Ekstra Bladet.
Kort før nyheden fra Fyns Politi skrev Vejdirektoratet - ligeledes på Twitter - at Storebæltsbroen i østlig retning, altså fra Fyn mod Sjælland, er spærret på grund af et uheld.
Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Dahl oplyser, at det skyldes to biler, som er kørt op i hinanden. Den spærrede motorvej skyldes dermed ikke motorcykelulykken.
Han ved ikke, om Fyns Politi har afspærret et andet område i forbindelse med motorcykelulykken.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker