Motorcyklist dræbt i venstresvingsulykke
En mandlig motorcyklist blev trukket ind under en bus, da han var i færd med at svinge til venstre.
En 20-årig mandlig motorcyklist fra Skanderborg-området blev onsdag aften dræbt i en ulykke på Strandkærvej ved Beringsvej i Horsens.
Det oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.
Bybussen var i færd med at svinge til venstre fra Strandkærvej ad Beringsvej, da motorcyklisten af ukendte årsager forsøgte at overhale bussen venstre om.
- Motorcyklisten ramte siden af bussen, blev trukket ind under den og blev fastklemt. Han blev dræbt på stedet, forklarer vagtchefen.
Strandkærvej var spærret i knap to timer i forbindelse med ulykken.
Politi, ambulancer og redningsfolk blev kaldt til stedet kl. 18.18.
De pårørende til den dræbte 20-årige er underrettet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker