Motorcyklist dræbt mod træ i have

Det var efter alt at dømme høj fart, der fik en motorcyklist til at miste herredømmet over sin maskine torsdag aften. En 42-årig mand blev dræbt ved ulykken, da motorcyklen røg ind i en have og ramte et træ.

Ulykken skete ved 19-tiden i Allingåbro på Djursland. Ifølge Østjyllands Politi sad der to lokale mænd på motorcyklen, som ifølge et vidne kørte stærkt ned gennem hovedgaden i byen.

Politiet ved endnu ikke, om det var den 42-årige, der var fører af motorcyklen. Hans 29-årige kammerat blev lettere kvæstet.

/ritzau/

Da en motorcykel kørte af vejen og ramte et træ, blev en 42-årig mand dræbt. 29-årig kammerat blev lettere kvæstet.

Offentliggjort Sidst opdateret