Motorcyklist er død efter ulykke på Midtsjælland
En motorcyklist fra Faxe døde i forbindelse med en ulykke ved Tureby torsdag før middagstid, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vordingborgvej ved Tureby og Herfølge blev spærret efter et sammenstød mellem bil og motorcykel.
En motorcykel og en bil var torsdag formiddag involveret i en alvorlig færdselsulykke på Vordingborgvej ved Tureby på Midtsjælland.
Sammenstødet kostede en 45-årig mand fra Faxe livet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Vejen blev spærret som følge af ulykken, som skete lidt efter klokken 11 torsdag.
De to trafikanter stødte sammen i krydset Slimmingevej og Vordingborgvej, oplyser politiet ifølge sn.dk.
En bilinspektør er blevet sendt ud for at undersøge forløbet, og det sker kun i tilfælde med alvorlige ulykker.
Angiveligt kom bilisten - en mand på 80 år - kørende ad Vordingborg. Da han svingede til venstre for at køre ad Slimmingevej, kolliderede han med motorcyklen, hvis fører afgik ved døden.
Den ældre mand og hans passager slap med diverse knubs, oplyser politiet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker