Motorcyklist fløjet på hospitalet efter alvorlig ulykke
En motorcyklist er søndag aften fløjet på hospitalet efter alvorlig ulykke. Foto: Free/Henrik Brøns, Pressefoto Regionernes Lægehelikopter/arkiv
Henrik Brøns, pressefoto Regionernes Lægehelikopter./Free
En bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og ramte en motorcyklist nær Hellevad i Sønderjylland.
En 59-årig mand er blevet fløjet med helikopter til Odense Universitets Hospital søndag aften, efter at han kom alvorligt til skade i en ulykke.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.
- Han er svært tilskadekommen, men var dog ved bevidsthed, siger vagtchefen.
Ulykken skete på Løgumklostervej vest for Hellevad i Sønderjylland.
Ifølge politiet skyldtes ulykken, at en bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og ramte motorcyklisten, der kom kørende af landevejen.
Bilisten slap umiddelbart uden skader, men blev kørt til tjek på sygehuset. Politiet kan ikke oplyse, om der er tale om en mand eller kvinde.
Søndag aften arbejdede politiet på stedet, men er færdige igen, oplyser vagtchefen klokken 22. Stedet var spærret af, men er åbnet op igen.
- Vi har haft en bilinspektør på stedet til at se på det tekniske, siger Ole Aamann.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker