En motorcyklist svæver mellem liv og død, efter han med høj hastighed kørte ind en personbil i en østjysk landsby søndag eftermiddag.
Efter trafikulykken er motorcyklisten, en 39-årig mand fra Aarhus-området, blevet hastet til Aarhus Kommunehospital, hvor han nu ligger på traumecentret.
- Hans tilstand er meget kritisk, fortæller vagtchef Bent Hedeager Nielsen, Sydøstjyllands Politi.
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvem der bærer ansvaret for ulykken, der fandt sted i landsbyen Nim mellem Horsens og Brædstrup.
Det står dog klart, at manden på motorcyklen har haft rigeligt med fart på.
- Det ligger rimeligt vidnefast, at motorcyklisten har kørt med meget høj hastighed. Motorcyklen er skilt ad i hoveddele, og bilen er totalskadet.
Mens motorcyklisten er kommet alvorligt til skade, er manden i bilen til gengæld sluppet relativt billigt fra ulykken.
- Bilisten er indlagt på Horsens med skader på nakken, men det er ikke noget kritisk, fortæller Bent Hedeager Nielsen.
- Heldigvis var bilisten alene, for motorcyklisten rammer ind i højre side på bilen, og havde der været en passager, havde det ikke set godt ud, tilføjer vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker