Motorcyklist kørt ned ved Højmølle Kro

Foto: Et færdselsuheld skabte trafikale problemer ved Højmølle Kro. Foto: Claus Hansen

Bilist talte i telefon, da hun foretog en vending.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved 13.20-tiden skete der et færdselsuheld ved motorvejsafkørslen mod Rødby ved Højmølle Kro. En 47-årig kvindelig bilist fra Stege foretog en vending på stedet samtidig med, at hun talte i mobiltelefon, fortæller vagthavende ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Under vendingen ramte hun en motorcykel, der blev ført af en 34-årig mand fra Nørre Alslev. Begge kørte i retning mod nord, da ulykken skete.

Motorcyklisten blev kørt til sygehuset i Nykøbing F., og tilsyneladende er han sluppet fra ulykken med knubs.

Færdselsuheldet skabte lange køer i begge retninger på hovedvejen.