Motorcyklist kvæstet af bil i Rønnede
En personbil og en motorcykel stødte tirsdag aften frontalt sammen i Rønnede på Sydsjælland.
Manden på motorcyklen blev med helikopter fløjet til behandling på Rigshospitalet i København, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Han har skader på hofter og ben, men er onsdag morgen uden for livsfare, siger politiets vagtchef.
Den 45-årige mand er blevet opereret på Rigshospitalet det meste af natten.
Foreløbigt vurderer politiet, at ulykken skete, da personbilen svingede til venstre. Før manøvren overså føreren af bilen tilsyneladende den modkørende motorcykel.
Politiet har fået oplysninger fra vidner, der overværede sammenstødet på Vordingborgvej.
Midt på aftenen foreligger der ingen yderligere oplysninger om ulykken fra politiet, som fik meldingen klokken 18.18.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned