Motorcyklist mister livet da bilist overser vigepligt
Politiet i Midt- og Vestjylland rykkede mandag ud til to mc-ulykker. En kvinde blev dræbt og en mand kvæstet.
En 51-årig kvindelig motorcyklist fra Børkop mistede mandag aften livet, da hun blev påkørt af en bil på Julsøvej i Sejs ved Silkeborg.
Politiet fik anmeldelsen af ulykken klokken 21.24, oplyser vagtchef Simon Skelkjær, Midt- og Vestjyllands Politi.
Senere mandag aften måtte politiet i området rykke ud til endnu en alvorlig motorcykelulykke i området.
Klokken 23.39 fik politiet en anmeldelse af, at en 63-årig mandlig motorcyklist fra Silkeborg var blevet hårdt kvæstet, da han påkørte et stykke råvildt på Bruunshåbvej i Viborg. Manden blev meldt i livsfare efter ulykken.
Der er tirsdag formiddag ikke nyt om hans tilstand.
I Sejs kom kvinden kørende ad Julsøvej, da en bil kørte ud foran hende i et vejkryds, hvor bilens chauffør overså sin vigepligt.
Kvinden på motorcyklen tørnede ind i bilen og kom meget alvorligt til skade. Hun døde kort efter af sine kvæstelser.
Føreren af bilen slap fra ulykken uden at komme til skade, oplyser vagtchefen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker