Motorcyklist mister livet i ulykke med bil og anden motorcykel
En 55-årig mand kom i en kurve over i den forkerte kørebane og ramte både en bil og en motorcykel.
En 55-årig motorcyklist har søndag ved middagstid mistet livet i en trafikulykke på Assensvej i Falsled mellem Faaborg og Assens.
Det oplyser Fyns Politi.
- I en kurve kommer han over i den forkerte side af vejen og rammer en bil, fortæller politiets vagtchef Sten Nyland.
- Han kurrer ned langs bilen og rammer en motorcykel, der kommer kørende bagved den, fortsætter han.
Den 55-årige blev dræbt ved ulykken.
- Den anden motorcyklist vælter ud i rabatten, men får ikke alvorlige skader, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.27. Ved 14-tiden er Assensvej stadig afspærret, mens en bilinspektør foretager sine undersøgelser for at finde frem til, hvad der gik galt.
De pårørende er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker