Motorcyklist mister livet ved trafikulykke i Roskilde
En 40-årig mand kørte på motorcykel ind i en modkørende varebil, der svingede til venstre ad en indkørsel.
En 40-årig mand fra Lejre mistede fredag eftermiddag livet ved en ulykke på Ledreborg Allé i Roskilde.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Den 40-årige kom kørende på sin motorcykel, da en modkørende varebil ville svinge til venstre ad en indkørsel.
Motorcyklisten kørte ind i siden på varebilen og blev slynget af maskinen. Han ramte en sten og kom så alvorligt til skade, at han trods førstehjælp blev erklæret død på stedet af en læge fra den tilkaldte lægehelikopter.
Den 23-årige fører af varebilen slap uden fysiske skader, men er blevet tilbudt krisehjælp efter ulykken.
Som altid ved alvorlige ulykker er der taget blodprøver af de to førere for at undersøge, om nogen af dem var påvirket af alkohol eller stoffer. Desuden har en bilinspektør undersøgt både motorcyklen og varebilen.
De pårørende til den 40-årige motorcyklist er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker