Motorcyklist stak af - patruljebil bragede ind i træ
Ingen kom til skade, da en patruljebil eftersatte en motorcyklist og ramte et træ i en skov ved Hundested.
Det gik over stok og sten, da en patrulje fra Nordsjællands Politi mandag aften jagtede en motorcyklist gennem Ullerup Skov ved Hundested.
Under politijagten - eller eftersættelsen - formåede motorcyklisten at stikke af fra patruljen, som kørte frontalt ind i et træ.
Det fortæller vagtchef Rolf Hoffmann.
- Motorcyklisten kender skoven bedre end patruljen.
- På et tidspunkt laver han et skarpt venstresving, men politibilen når ikke at dreje og fortsætter ind i et træ, siger vagtchefen.
Han kan kort efter klokken 21 ikke oplyse, hvorfor politibilen satte efter motorcyklisten.
- Vi har ikke talt med betjentene endnu, siger Rolf Hoffmann.
Betjentene kom ikke til skade. Til gengæld blev patruljevognen totalskadet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker