Motorsavs-turister i campingvogn
Foto: F.K.K.
F.K.K.
Irske turister medbragte lageret af generatorer og motorsave på ferie.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte torsdag morgen ved 8-tiden vække syv personer fra Irland, der lå og sov i deres campingvogne på en parkerings-plads ved en kro på Falster.
- Politiet blev noget forbløffede, da de så at varevognene, som trak de tre campingvogne, var fyldt op med fabriksnye generatorer og motorsave, og kontaktede derfor skattecenter Maribo for at få vores bistand til at gennemgå varelagret, for-tæller specialkonsulent i SKAT Torben Laursen og fortsætter:
- Vi har en mistanke om, at de bor på campingpladser rundt om i Danmark og kører rundt og sælger generatorer og motorsave, men tolderne fandt ved gennemgang af bilerne intet, der kan bevise, at de har solgt varer her i Danmark.
En anonym anmeldelse afslører dog, at der skulle være yderligere en ”salgs-vogn”, samt 3-4 personer mere, som rejser rundt sammen med de andre.
- Da vi spurgte lidt ind til, hvorfor de egentlig kørte rundt med tre varevogne fyldt med helt nye generatorer og motorsave, fik vi at vide, at de var på ferie i Dan-mark, og ikke havde turdet lade deres varelager blive hjemme i Irland på grund af faren for tyveri, siger Torben Laursen.
SKAT og Politiet lod dem forsætte deres ferie rundt i Danmark, og håber borgerne kontakter SKAT, hvis de ser at der handles fra campingvognene, og anbefaler samtidig, at ingen køber noget af disse turister; der vil nok ikke være nogen garanti på varerne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet