Indenfor ganske kort tid vil Sydmotorvejen nord for Vordingborg åbne igen. Den har været spærret siden mandag eftermiddag, hvor en bus fyldt med børn forulykkede. Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken.
- Motorvejen er stadig lukket, men vil åbne meget snart. Vi er lige nu i færd med at rydde op dernede, og så skal der etableres noget nødautoværn, oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi.
Det var en varebils hasarderede og ulovlige overhaling, der var årsag til ulykken, hvor bussen med 50 børn, to lærere og chaufføren kørte af vejen og kom ned ad en skrænt. Den havnede oven på en varebil, hvis chauffør var klemt fast. Også en lastbil var involveret i uheldet.
Optakten bestod i, at en tjekkisk lastvogn kørte ud i overhalingsbanen for at komme forbi bussen, hvilket åbenbart frustrerede føreren af en varebil, som lå bagved de to store køretøjer.
I hvert fald besluttede føreren af varebilen ifølge politiet at overhale indenom - altså i nødsporet. Det endte med, at alle tre køretøjer endte i grøften.
- Det var heldigt, at det ikke gik værre. Der er lige nu to, der er indlagt til observation, men ingen et kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker