Motorvej delvist genåbnet efter uheld

Foto: Carsten Howard

OPDATERET 15.55: Sydmotorvejen er nu delvist genåbnet efter uheldet ved Bårse tidligere onsdag. Ét spor åbent i hver retning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Oprydningen efter trafikuheldet på Sydmotorvejen tidligt onsdag, hvor en lastbil ramte to personbiler og efterfølgende stod på tværs og spærrede motorvejens sydgående spor, nærmer sig afslutningen.

Motorvejen er nu delvist genåbnet i sydgående retning, hvor der ellers har været helt spærret i sydgående retning siden onsdag formiddag. Men nu er den ene vognbane genåbnet, og i nordgående retning er der også én vognbane åben ved uheldsstedet, oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet forventer, at man kan genåbne strækningen helt i løbet af eftermiddagen.

Politiet oplyser ifølge TV Øst, at ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet. En del af autoværnet blev ødelagt ved uheldet, og det skal først udskiftes, før motorvejen igen kan åbnes helt.

Uheldet skete på Sydsjælland mellem frakørsel 39 Bårse og frakørsel 40 Udby på Sydsjælland.

Ved 16-tiden var motorvejen endnu ikke helt genåbnet.