Motorvej genåbnet efter uheld

Af Jesper Bøgh og Jakob Poulsen


En hollandsk lastbil forulykkede natten til fredag på Sydmotorvejen mellem frakørsel 50 og frakørsel 49.

Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen kom chaufføren ikke noget til. Til gengæld løb der noget olie fra lastbilen, og for at stoppe det var man nødt til at løfte den op med en kran.

Motorvejen var helt spærret i det nordgående spor  mellem Rødbyhavn og Holeby hele fredag formiddag og en del af eftermiddagen, men nu er den ene vognbane åbnet. Ud på eftermiddagen blev den ene vognbane i det nordgående spor åbnet for trafik, men først lidt ud på aftenen var motorvejen atter genåbnet i fuldt omfang.

Bilister blev i forbindelse med afspærringen ledt uden om uheldsstedet allerede ved færgelejet.

Se Folketidendes fotograf Claus Hansens video fra oprydningsarbejdet - klik herunder:

VIDEO: Oprydningsarbejdet efter en forulykket lastbil spærrede i flere timer fredag det nordgående spor på Sydmotorvejen på Sydlolland.

Offentliggjort Sidst opdateret