Motorvej spærret mellem Aarhus og Vejle efter ulykke
Morgentrafikken på motorvej E 45 mellem Aarhus og Vejle er mandag fuldstændig lukket på grund af en lastbilulykke. Politiet forventer først at åbne igen for den jyske trafikåre omkring klokken 9.
Mandag morgen klokken 5.50 kørte en lastbil, der var på vej i nordgående retning, gennem midterrabattens autoværn og ramte en modkørende personbil, der kørte mod syd, oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Lastbilen pløjer 200 meter autoværn ned, men der er heldigvis ingen personskade, siger vagtchef Hans Hoffensetz til Ritzau.
Efter trafikulykken, der skete syd for Ejer Bavnehøj, lukkede politiet således motorvejen for trafik i begge retninger mellem frakørsel 54 Ejer Bavnehøj og frakørsel 55 Horsens N.
- Vi er ved at skille lastbil fra autoværn, få autoværnet væk og sætte nye afskærmninger op, men det tager mere end en time fra nu, siger vagtchefen.
En bilinspektør skal nu undersøge årsagen til ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde