Motorvej ved Christiansfeld er genåbnet efter uheld
DMI og landets politikredse har advaret om glatte veje og isslag natten til mandag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
E45 mellem Christiansfeld og Haderslev er genåbnet, efter at en lastbil spærrede motorvejen søndag aften.
E45 Sønderjyske Motorvej er natten til mandag genåbnet, efter at en lastbil søndag aften spærrede motorvejen mellem Christiansfeld og Haderslev i sydgående retning.
Det skriver Sydøstjyllands Politi og Vejdirektoratet på det sociale medie X.
- Husk at køre i god tid, og hold afstand til forankørende. Tilpas hastigheden efter forholdene, og kom sikkert frem, lyder det.
Det var et uheld, der gjorde, at lastbilen holdt på tværs af motorvejen, og at vejen blev spærret mellem afkørsel 66 og 67 omkring klokken 20 søndag aften.
Kort før klokken 21.30 søndag skrev Sydøstjyllands Politi på X, at vejret gjorde politiets arbejde sværere.
- Der arbejdes på højtryk på stedet, men arbejdet vanskeliggøres af vejret, lød det fra politiet.
P4 Trafik oplyste samtidig, at der var tale om et glatføreuheld.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en varsling om let isslag i den sydlige del af Danmark frem til klokken 03.00.
Der er risiko for glatte veje i hele landet. Derfor har flere politikredse og Vejdirektoratet tidligere søndag opfordret til, at man som bilist holder øje med udviklingen i vejret.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker