Motorvej ved Horsens er genåbnet efter lastbil i nødsporet
En lastbil røg ud i nødsporet på E45 på grund af vind og måtte hentes ud med kran af Falck og Vejdirektoratet.
E45 Østjyske motorvej i retning fra Aarhus mod Vejle er natten til tirsdag genåbnet efter at have været helt spærret mellem frakørsel 55, Horsens N, og frakørsel 56a, Horsens V.
Det oplyser Vejdirektoratet i et opslag på X tirsdag omkring klokken 01.30.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen fortalte kort forinden om hændelsen på motorvejen.
- Tidligere på aftenen røg en lastbil grundet vinden ud i nødsporet. Dér, hvor den holdt, var den i risiko for at vælte, sagde han.
Falck og Vejdirektoratet arbejder fortsat på stedet.
Lastbilen skulle transporteres væk med et større krankøretøj, sagde vagtchefen.
- Derfor var det nødvendigt at spærre helt af derude. Hvis lastbilen væltede, ville det tage endnu længere tid at få den transporteret væk.
- Der er selvfølgelig aldrig et godt tidspunkt at spærre motorveje på, men det her var det bedste, sagde Morten Jessen.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har natten til tirsdag varslet kraftig vind og vindstød i hele landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker