Klokken cirka 14.45 ankom første bus med forfrosne bilister til Nykøbing F. Hallen. Ud over de i alt 22 personer var yderligere ni blevet kørt til sygehusene, fire til Næstved Sygehus og fem til Nykøbing F. Sygehus.
Klar til at tage imod ved hallen var blandt andet lederen af det lokale politi, Uffe Uldall, og Guldborgsund Redningsberedskab.
Se billeder fra redningen - klik her.
Meldingen var i første omgang, at 16 personer ville ankomme fra ulykkesstedet. Det var dog hele 22, som i sidste ende ankom til hallen, hvor menuen stod på kaffe, varm suppe og tørt tøj, hvis nogen havde brug for det.
Meningen med turen til hallen var dog ikke egentlig overnatning, kunne Uffe Uldall fortælle til de forsamlede i restauranten, men derimod at sørge for deres velfærd.
Her stillede restauranten op med varm suppe, som de chokerede bilister kunne varme sig på.
- De skal have adgang til varme, toiletforhold og noget mad, forklarer Uffe Uldall om redningen og fortætter:
- Det er særligt på grund af vejrsituationen, at vi har valgt at køre bilisterne her til i busser, så de ikke står og fryser ude på motorvejen.
Uffe Uldall kunne også fortælle, at motorvejen var ved at blive ryddet for biler, en proces som blev gjort væsentligt nemmere af, at de mange involverede var blevet flyttet til hallen.
Omkring klokken 15 kunne han dog ikke sige, hvornår de 22 kunne komme videre fra hallen.
Guldborgsund Redningsberedskab stod dog klar til at hjælpe dem, som havde brug for det. De stillede med syv mand, som skulle orientere og støtte de chokerede bilister.
Kaare Andresen, som er beredskabsinspektør, forklarer, at ud over den varme kaffe og suppe i Nykøbing F. Hallen, så havde beredskabet allerede haft varm kaffe ude ved ulykkesstedet.
Han kunne dog heller ikke sige, hvornår de 22 bilister kunne komme videre, men Guldborgsund Redningsberedskab var klar til at hjælpe med henvisninger til overnatning, transportmuligheder og anden information.
Fotograf: Anders Knudsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde