Muligt narkofund i banankasser hos Coop
Natten til torsdag gjorde ansatte ved Coop Danmarks lager i Hasselager syd for Aarhus et usædvanligt fund. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen.
- Klokken 01.50 får vi en henvendelse, om at der er fundet et hvidt pulver i nogle banankasser, og vi sender straks efterforskere til stedet, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.
Det hvide pulver er sendt til analyse, og politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvorvidt pulveret kan være narko.
- Vi har ikke yderligere kommentarer til hverken kvantum eller forsendelsesrute, siger Mogens Brøndum.
Lagerarbejder Torben Smidt fortæller til tv2.dk, at pulveret var pakket i grønne armytasker, som hver vejede cirka 30 kilo.
- Mit gæt er, at vi har fundet mere end 100 kilo af det hvide pulver. Det er det vildeste, vi har oplevet på lageret, siger Torben Smidt.
Hos Østjyllands Politi ønsker efterforskningsleder Claus Danø over for Ritzau ikke at bekræfte, hvorvidt lagerarbejderens skøn om mængden af pulver holder stik.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned