Politiet vil nu undersøge, hvordan det kunne lykkedes tre aktivister at komme inden for på Christiansborg Slot, hvor over 100 statsledere torsdag aften er samlet til royal middag med regentparret.
Forklædt som fornemme gæster i fint tøj lykkedes det de tre aktivister at komme udenom alle sikkerhedsforanstaltningerne ved slottet. Først da de i forhallen tog deres bannere frem, blev de anholdt.
- Det er uheldigt, at de slap igennem, men det var godt, at de ikke nåede længere, siger pressetalsmand ved politiet, Henrik Møller Jacobsen.
Sagen er alvorlig, for når tre Greenpeace-aktivister kunne slippe ind, kunne eventuelle terrorister formentlig også være nået inden for slottets mure.
- Det er også tanker, vi har, siger Henrik Møller Jacobsen og understreger, at sagen vil blive undersøgt.
De tre aktivister er nu anholdt. Hvad de vil blive sigtet for, er endnu ikke afgjort, men de kan formentlig i det mindste se frem til en sigtelse for ulovlig indtrængen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned