Muligvis forsætlig påkørsel: Ung kvinde er i livsfare
Københavns Politi er onsdag formiddag på udkig efter en eller flere personer, som tidligere på dagen påkørte en ung kvinde på Amager i København uden at stoppe op og hjælpe hende.
Den 19-årige kvinde, som nu er i livsfare, blev kørt ned på Hedegaardsvej klokken 6.15, har et vidne fortalt politiet.
- Vidnet fortæller også, at kvinden var i kontakt med bilens fører lige inden påkørslen, så der er muligvis tale om en forsætlig påkørsel, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel til Ritzau.
Politiet ved ikke med sikkerhed, hvor mange personer der var i bilen, som efterfølgende flygtede fra stedet.
Kvinden er så ilde tilredt, at politiet ikke har kunnet afhøre hende.
- Hun er ikke stabil, så man kan godt sige, at hun er i livsfare, siger Henrik Vedel.
Efter påkørslen kom vidnet den svært kvæstede kvinde til undsætning.
Onsdag formiddag er hun indlagt med flere brud og indre blødninger, oplyser efterforskningslederen.
Episoden fandt sted lige ved Haveforeningen Elmely.
Politiet arbejder fortsat på at stykke en efterlysning af flugtbilen sammen.
- Det er stadig for tidligt at lægge sig fast på noget, siger Henrik Vedel.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker