Muskelhund gik amok

Sort labrador måtte aflives efter overfald.

Offentliggjort Sidst opdateret

En sort labrador måtte aflives på grund af de alvorlige skader den fik, da den tirsdag aften blev overfaldet under en luftetur af en muskelhund på Lindevej i Nakskov.

Ejeren af labrador-hunden, en 24-årig kvinde fra Nakskov var ude at gå tur med sin hund, da den blev overfaldet af en muskelhund af racen “american staffordshire”.

De kaldes i daglig tale amstaff. Overfaldet blev i går meldt ti politiet, og her vil man nu forsøge at få fat i ejeren og få undersøgt, om muskelhunden skal aflives eller ej.

Det afgøres i en dyrepsykologisk undersøgelse, hvis ellers politiet får fat i ejeren.