Kampen mod piraterne ud for Afrikas Horn skal udkæmpes i pengeinstitutter og finansielle virksomheder verden over. Det skriver Politiken skærtorsdag.
Derfor retter både danske og udenlandske myndigheder nu søgelyset mod de økonomiske sider af piraternes kriminelle virke i bestræbelserne på at retsforfølge bagmændene.
- Hidtil har fokus været på at bekæmpe og forhindre pirateri, hvor det sker. Nu vil vi i højere grad forsøge at følge løsesummerne og se, om vi kan følge pengestrømmene tilbage til bagmændene, siger vicestatsadvokat Per Fiig fra bagmandspolitiet til Politiken.
Ifølge en ny rapport fra den uafhængige britiske tænketank Geopolicity kanaliseres op mod halvdelen af piraternes penge ud af Somalia gennem etablerede banker og landets særlige pengeoverførselssystem, hawala.
- Hidtil har der slet ikke været fokus på økonomien. Og heller ikke på pengestrømmene, siger Geopolicitys leder, Peter Middlebrook, til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde