Efter at have været efterlyst af politiet i halvandet år har en 29-årig mand meldt sig selv til politiet. Manden er bror til Ahmad Jamali, der blev likvideret på Christiania i 2009.
- Han er sigtet for handel med ikke under 100 kilo hash og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, fortæller Henrik Svindt, der er leder af Københavns Politis bandeenhed.
Den 29-årige kom i politiets søgelys i forbindelse med efterforskningen af drabet på Ahmad Jamali. Et drab, som siden har kostet 16 års fængsel til HA-rockeren Lasse Mikkel Thorsen.
- Han meldte sig selv tirsdag klokken 11.30. Han vidste godt, at han var eftersøgt, fortæller Henrik Svindt.
Politiet mener, at den 29-årige har skjult sig i Mellemøsten, muligvis i Iran, hvor han stammer fra.
Drabet på Ahmad Jamali udløste en hævnaktion, som førte til nedskydningen af Olcay Unal under en mindehøjtidelighed for Jamali i Københavns nordvestkvarter. Det drab udløste en dom på 15 års fængsel til Thomas Beck Sørensen, der blev dømt i november.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde