Politiet havde fredag aften endnu ikke fundet den 21-årige kvinde, som om formiddagen var forsvundet fra sin lejlighed i Tommerup på Fyn.
Ifølge fyens.dk skulle kvinden have besøg af sin kæreste og hans mor fredag formiddag. Men da de dukkede op, var hun væk.
Netavisen skriver, at der i lejligheden er rod og tegn på, at der muligvis er foregået vold, og hendes mobiltelefon var efterladt i lejligheden.
- Vi kan ikke vide, om det er vold, kidnapning eller trusler. Vi kan kun konstatere, at kvinden er væk, siger politiets indsatsleder, Michael Løkke, til fyens.dk og tilføjer, at der er fundet noget, som måske er blod i lejligheden.
Fyns Politi ville fredag aften ikke oplyse nærmere om sagen til Ritzau, men fortæller, at kvinden endnu ikke er fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde