Mystisk brand undrer brandvæsen: - Hvordan kommer der ild der?
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen kalder en brand mellem to marker for mystisk. Ilden nåede at bevæge sig en halv kilometer, før den blev slukket.
MARIBO: Lørdag eftermiddag blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til en brand, indsatsleder Bo Christensen kalder for "mystisk".
- Det var sådan en lidt mærkelig brand. Der ligger marker på begge sider af et læhegn af højt grønt græs. Det er ikke noget, der bare sådan lige brænder.
To forbipasserende havde set branden fra Skørringevej sydvest for Maribo.
- Den er startet en halv kilometer væk fra vejen. Så har den ulmet og brændt i nogle timer op mod hovedvejen, før de forbipasserende har meldt det ind, siger han.
Han fortæller, at markerne på begge sider af græsset var harvet. Derfor var der ingen mulighed for spredning.
- Nede i bunden, hvor branden er startet, er et større område brændt. Men hvordan kommer der ild der? For tiden brænder landmændene fejlbundne halmballer af, men det er ikke tilfældet her. Der er heller ingen tilkørselsvej til stedet, så det er ikke sådan, at en bil lige kan komme til. Det er godt nok spøjst, siger han.
Der var flere små punktbrande i læhegnet, men det var ikke værre, end at det tog et kvarters tid at få slukket ilden, fortæller indsatslederen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker