Mystisk campingvogn-brand: Nu melder politiet ud
Foto: Lars Dalsig
.
Søndag aften brændte en campingvogn på Vestlolland. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at der umiddelbart ikke er nogen naturlig årsag til branden.
- Der er umiddelbart ikke nogen naturlig årsag til, at den er brudt i brand.
Sådan siger efterforskningsleder fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo von Würden.
Søndag aften lidt efter klokken 19 blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til en brændende campingvogn, der stod på en parkeringsplads ved Vesterborg på Vestlolland.
Det var en brand, som brandvæsenets indsatsleder, betragtede, som en "lidt underlig sag." Der var nemlig ikke sat strøm til campingvognen, og i det hele taget mente indsatslederen, Henrik Brøndbjerg Christensen, at der ikke umiddelbart var noget, som lige kunne forklare, hvorfor den var brudt i brand.
Efterforskes
Ifølge Bo von Würden håndterer politiet på nuværende tidspunkt sagen som en påsat brand, og efterforskningslederen har en opfordring til borgerne:
- Hvis nogen har set eller hørt noget, vil vi meget gerne vide det.
Hvis du har informationer om den brændende campingvogn på Vestlolland, kan politiet kontaktes på 114.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker