Mystisk pakke gav alarm på ambassade

En pakke skabte fredag formiddag utryghed hos de ansatte på Tysklands ambassade i København.

En første undersøgelse viste, at der var noget metal i pakken, og derfor blev en af politiets bombehunde tilkaldt, mens pakken blev båret ud i baggården.

Hunden reagerede som om, at der kunne være noget mistænkeligt i pakken, og derfor blev forsvarets ammunitionsryddere tilkaldt.

Mens folk i nærheden af ambassaden på Stockholmsgade blev evakueret, gik bomberydderne i gang med at gennemlyse pakken. Men de kunne efter en kort undersøgelse konstatere, at der ikke var noget farligt i den.

/ritzau/

Bomberydderne blev tilkaldt, da der dukkede en mistænkelig pakke op på Tysklands ambassade i København.

Offentliggjort Sidst opdateret