Mystisk politiaktion i gang i Odense
Fyns Politi er tirsdag i aktion flere steder i Odense. Hos politiet er der dog indtil videre dyb tavshed om aktionens formål.
- Vi kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt, men vi melder ud om sagen senere i dag, fortæller politiets kommunikationsmedarbejder Charlotte Nyborg til Ritzau.
Ifølge Fyens.dk foregår en del af aktionen blandt andet på Nyborgvej i Odense.
Ifølge TV2 Fyn bliver parkeringspladsen ved politigården i Odense bevogtet af politihjemmeværnet. Det kunne tyde på, at der vil blive kørt et antal anholdte til politigården i dagens løb.
Også mandag var politiet i aktion i Odense. Det skete i forbindelse med en indsats mod rufferi og menneskehandel, som ud over Fyns Politi involverede Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi.
Charlotte Nyborg ønsker ikke at oplyse, om tirsdagens aktion har samme formål.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker