Flere naboer fra Balle overværede retsmødet, hvor den 43-årige kriminalbetjent Ole Korsgaard torsdag fik seks års fængsel for to et halvt års hærgen med brandstiftelse og indbrud i Silkeborgbydelen Balle.
Og her er folk ikke kommet sig over oplevelsen.
Det er den almindelige mening blandt naboerne, at politimanden og hans familie er kommet ud i økonomisk uføre ved at bygge langt mere luksuriøst på deres parcelhus, end deres indkomst kunne bære.
Det fortæller Dorte Nielsen, der bor 300 meter fra politimandens stadig brandhærgede hus, som familien nu har solgt.
- Vi er skuffede over ham, fordi han gik og beroligede os med, at han er politimand og gjorde det sikkert for vi naboer. Det sidder stadigvæk i mig. Det giver et gib i mig, hver gang jeg hører en udrykningssirene, siger Dorte Nielsen og tilføjer:
- Og jeg har stadig væk svært ved at tage hjemmefra flere dage ad gangen
Politiet har hun dog stadig fuld tillid til.
- Jeg synes, at det er så synd for hans kollegaer, siger Dorte Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet