Nabo om knivstikkeri: - Troede det var husspektakler
Politiet spærrede af på stedet. Foto: Presse-fotos.dk
.
En beboer i den opgang på Østre Allé i Nykøbing, hvor en mand natten til torsdag blev stukket ned, troede i første omgang, at der var tale om husspektakler.
NYKØBING: Det blev langt fra en rolig nat for beboerne i opgang i en ejendom på Østre Allé i Nykøbing natten til torsdag.
Klokken 01.38 fik politiet en anmeldelse om, at en 39-årig mand var blevet stukket med en kniv, og efterfølgende blev tre unge mennesker anholdt på en adresse et andet sted i Nykøbing og sigtet for drabsforsøg.
Folketidende har været i kontakt med en beboer i den opgang, hvor knivstikkeriet fandt sted. Vedkommende ønsker at være anonym, men den pågældendes identitet er redaktionen bekendt.
- Klokken cirka 01.30 hørte jeg skrig, råb og tumult fra lejligheden. Jeg overvejede at ringe til politiet, da jeg troede, at der var tale om husspektakler. Kort efter var både en politibil og en ambulance fremme ved blokken, og så vidste jeg, at noget var galt. Jeg kunne fornemme, at ambulanceredderne var professionelle og handlede hurtigt. De vidste, hvad de stod med, og hvordan de skulle reagere, fortæller beboeren, der selv reagerede relativt roligt, fordi politiet var hurtigt fremme.
- Vi har ikke oplevet lignende episoder før. Men der har været tumult blandt beboerne i den pågældende lejlighed ved andre lejligheder, tilføjer beboeren.
Har det her gjort dig utryg ved at bo der?
- Jeg føler mig ikke utryg ved at bo i opgangen. Politiet var hurtigt fremme og meget professionelle og søde ved os andre der bor i opgangen, fortæller beboeren.
Læs også: Mand stukket ned i sit hjem - tre unge anholdt
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet