En 55-årig mand fra Egtved slipper for straf i en nabostrid, selv om han tog halsgreb på sin nabos advokat og slæbte ham 20-25 meter.
Vestre Landsret besluttede tirsdag, at der er formildende omstændigheder, så manden slipper for straf, hvis han ikke begår ny kriminalitet i et år.
Det samme resultat nåede to af tre dommere også frem til, da voldssagen blev behandlet ved Retten i Kolding i oktober sidste år.
Manden har i tre år ligget i strid med sin nabo på Ørvigsvej i Egtved om, hvor skellet står. Han mener, at naboen har ændret hældningen på sit tag efter en tilbygning, så nedløbsrøret er inde på hans grund.
På et skelmøde i efteråret 2009 fastsatte en landinspektør skellet mellem de to ejendomme.
Voldsepisoden skete den 8. november, mens der endnu kunne klages over landinspektørens afgørelse, da manden pludselig opdagede naboens advokat og naboen inde på sin grund var i færd med at måle tagrenden op med en tommestok.
Manden greb fat i advokatens jakke og skubbede ham væk, inden han tog halsgreb på ham og slæbte ham 20-25 meter hen ad indkørslen.
Advokaten har forklaret, at han ville tage et mål for at præsentere en mindelig løsning på nabostriden.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde