16 nye dæk på halvanden måned. Det er virkeligheden for Jan Petersen i Sandby.
Hans nabo er psykisk syg, og det går ud over Jan Petersens biler.
- Af en eller anden grund punkterer han dækkene på vores biler. Vi aner ikke hvorfor. Vi har ikke haft noget udestående med ham, fortæller Jan Petersen.
Sammen med sin hustru Katja har han boet 26 år i det lille hus i Sandby og aldrig haft noget udestående med nogen. Ej heller med naboen, der har boet i huset i en kortere årrække.
10 gange har de anmeldt flade dæk til politiet.
Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nakskov bekræfter, at politiet har fået anmeldelser om den psykisk syge mand fra Sandby.
- Vi har været ude ved ham seks til syv gange. Han har erkendt alle forhold, og er også sigtet for det hele siger vicepolitikommissæren.
På et tidspunkt kommer sagen så i retten, og der kommer en afgørelse både strafmæssigt og erstatningsmæssigt. Og indtil da?
- Ja, så må man jo bare vente. Sagen er pakket for retten af anklagemyndigheden og vi kan ikke gøre mere, før der kommer en afgørelse her. Men sagen er meget speciel, siger Bo von Würden.
- Det er ulideligt. Det første, vi gør hver morgen, er at gå ud og sparke dæk for at se, om de er blevet punkteret i nattens løb. Det kan godt være, vi får noget erstatning engang, men lige nu har vi brugt 10.000 kroner alene på dæk, fortæller Jan Petersen.
- Når den mand er i stand til at rende rundt på offentlig vej og umotiveret stikke en kniv igennem et dæk, hvad så hvis han næste gang ser sig sur på et barn?
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde