Naboer evakueret fra brand i forsamlingshus i landsby
Et forsamlingshus i Sønderjylland er natten til tirsdag brændt ned til grunden. Foto: Pressefoto, Falck/arkiv/Free
Pressefoto, Falck/arkiv/Free
Et forsamlingshus i Kværs i Sønderjylland er natten til tirsdag brændt ned til grunden, oplyser politiet.
Kværs Forsamlingshus i landsbyen Kværs i Sønderjylland er stort set brændt ned til grunden, efter at det stod i flammer natten til tirsdag.
Det oplyser vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt tirsdag morgen.
- Det er stort set kun nogle mure, der står tilbage, siger han.
- Men det lykkedes heldigvis brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig til andre bygninger, tilføjer vagtchefen.
Han fortæller videre, at brandvæsenet tidligt tirsdag morgen fortsat er i gang med slukningsarbejdet.
Der var ifølge vagtchefen tale om en kraftig brand, og da der var fare for spredning, blev nabobygningen evakueret i løbet af natten.
- Jeg ved ikke, hvor mange personer der er tale om, men de blev alle evakueret, da brandvæsenet nåede frem, siger vagtchef Ole Aamann.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.27.
Tidligt tirsdag morgen er det forsat begrænset, hvad politiet kan oplyse om branden.
- Det er endnu alt for tidligt at sige noget om, hvordan branden er opstået, siger vagtchefen.
Kværs er en landsby med 392 indbyggere i Sønderborg Kommune. Landsbyen ligger otte kilometer vest for Gråsten.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker