Naboer forhindrede villabrand

Tirsdag ved 16.30-tiden tirsdag rykkede Lolland Brandvæsen ud til en villa på Willersvej i Rødby, da der var opstået brand i en affaldscontainer, som stod op af en væg.

Årsagen var formentlig noget aske, som var smidt ud. Flammerne stod så tæt op ad husmuren, at vinduerne til køkkenet og fyrrummet sprang, mens der opstod skade på udhæng og nedløbsrør, oplyser brandvæsenet.

Det var en nabo, der opdagede branden og slog alarm, og generelt var naboerne hjælpsomme med at fjerne brandbart materiale og forsøge at slukke branden.
- Hvis ikke de havde været så hurtige, havde flammerne formentlig bredt sig til taget, og så går det hurtigt, oplyser vagthavende Hans Egon Bendorff.

En husejer fra Rødby kan takke årvågne naboer og brandvæsnet for, at en brand i en container ikke bredte sig til huset.

Offentliggjort Sidst opdateret