Det var et dramatisk syn, der onsdag eftermiddag mødte brandvæsenet på Svingelvej i Nakskov.
Borgere der var til stede i kolonihaveforeningen havde nemlig ringet 112, efter høje brag blev hørt, hvorefter sort røg steg til vejrs i området.
Presse-fotos.dk
- Da vi kommer frem er kolonihavehuset overtændt, siger indsatsleder Jens Rasmussen.
Der var heldigvis ingen i kolonihavehuset, men indsatslederen komplimenterer den hurtige respons fra naboerne - dog var huset umuligt at redde.
- Det står ikke til at redde. Det er totalt ødelagt, siger indsatsleder Jens Rasmussen.
Annonce
Presse-fotos.dk
Slukningen af branden viste sig heller ikke at være helt ufarlig, eftersom to gasflasker stod blandt flammerne.
- Der blev indsat to røgdykker-hold med hver deres strålerør, og så var der to gasflasker, hvor sikkerhedsventilerne var gået, siger han.
Kan det ikke være ret farligt?
- Jo, men vi kølede dem ned og tog dem ud. Vi kunne ikke køle den ene ned, men så kom vi den ned i en balje vand, så hvæsede den færdig dernede, siger Jens Rasmussen.
Presse-fotos.dk
Hvad der startede branden, kan indsatslederen dog ikke sige.
- Jeg ved det ikke. Politiet mødte også op, og det er dem, der skal starte efterforskning ind i, hvordan branden er startet, siger Jens Rasmussen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker