En 62-årig kvinde kan takke sin kærestes naboer i en rækkehusbebyggelse på Vingen i Ålsgårde for, at hun er i live. Det siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi i Helsingør.
- Mandens naboer opdagede søndag aften, at der kom røg ud fra et vindue på 1. sal i nabohuset. Da det ikke lykkedes for dem at komme i kontakt med ham, trængte de ind i huset bevæbnet med spande og en haveslange, siger Ole Hestbæk.
- De fandt husets 59-årige mandlige beboer liggende død på en sofa, siger vagtchefen.
Under redningsaktionen hørte naboerne nogen hoste og fandt kort efter mandens kæreste, som fik reddet ud af det brændende hus.
Ifølge vagtchefen skyldes branden muligvis, at den 59-årige mand faldt i søvn med en cigaret i hånden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker