Naboer til voldtægtssigtet: Vi har aldrig set dem

Sagen om en ung udenlandsk kvinde, der tilsyneladende blev holdt mere eller mindre indespærret og i perioder nærmest mishandlet af en 36-årig mand, vækker utryghed hos de nærmeste naboer på Bækkeskovvej ved Kettinge.

De har ellers ikke set meget til deres naboer, der nu begge sidder fængslet.
- Vi har aldrig set nogen dernede før. Vi hørte først, at der boede nogen dernede, da der var en mindre havebrand for nylig. Men herfra vores ejendom kan vi heller ikke kigge derned, fortæller Thomas og Pernille Asserhave.

Præcis hvor længe, den 36-årige og den unge udenlandske kvinde har boet på naboejendommen står hen i det uvisse. Men manden har formentlig boet der et års tid, mens kvinden blev hentet til landet for cirka to måneder siden.

Thomas og Pernille Asserhave har boet på deres ejendom i 11 år.
- Da vi fik at vide, hvad der var sket dernede, fik vi låst døren meget hurtigt. Man bliver da lidt utryg, når sådan noget sker, men ellers er har vi ikke været utrygge ved at bo her, fortæller de.

På trods af, at den mand, der nu sidder fængslet for blandt andet vold og voldtægt mod en udenlandsk kvinde, har boet på ejendommen ved Kettinge i cirka et år, så har naboerne ikke set dem.

Offentliggjort Sidst opdateret