Nægtede skud mod hus
Foto: Jesper Bøgh
Jesper Bøgh
Et økonomisk mellemværende kan være årsag til skud mod hus, som endte med sigtelse for drabsforsøg og varetægtsfængsling.
Onsdag morgen dukkede en 53-årig mand med et gevær op på Bandholmvej i Birket. Her skød han flere skud mod et hus, ligesom også naboens bil blev ramt. I huset befandt sig en 26-årig mand, som stak af og alarmerede politiet.
Den 53-årige mand stak af fra adressen, men nåede kun godt fem timer i det fri, inden politiet fik opsporet ham på en adresse Keldernæs, hvor han blev omringet og anholdt.
Torsdag formiddag blev den 53-årige mand fremstillet i grundlovsforhør, som blev holdt for lukkede døre, hvor der blev rejst sigtelse for under skærpede omstændigheder at være i besiddelse af skarpladt våben, og for forsøg på manddrab.
Der blev nemlig, ifølge anklageren, affyret to skud i retning af den 26-årige mand. Det første igennem et vindue, mens det andet skulle have passeret den forurettede så tæt, at han kunne mærke lufttrykket.
Om gerningsvåbnet, et enkeltløbet haglgevær, også skød mod naboens bil, kom ikke frem inden dørene blev lukket ved grundlovsforhøret.
Til gengæld fortalte anklageren, at politiet efterforsker motivet som værende et økonomisk mellemværende mellem den 53-årige mand og den 26-årige mands far.
Den 53-årige mand, som i retten virkede lettere omtåget, kunne intet huske fra anholdelsen, eller selve skyderiet. Han nægtede sig skyldig i anklagerne.
Grundlovsforhøret endte med en varetægtsfængsling indtil 3. april.
Læs også: Skud mod ejendom ramte naboens bil
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde