Nægter at have dræbt Jannie Dam Reenberg
Foto: Per Rasmussen. Polfoto
Per Rasmussen. Polfoto
68-årig mand nægter, at det var ham, der dræbte sin kone med knivstik i halsen på et kirkekontor.
Jannie Dam Reenberg var graver og kirketjener ved Sneslev Kirke, hvor hun blev fundet dræbt af knivstik i kirkens kontorbygning om morgenen den 30. december sidste år.
Hendes datter havde meldt moren savnet og det var en ansat ved Sneslev kirke, som gjorde det makabre fund. Efterforskningen har siden vist, at Jannie Dam Reenberg blev fundet et døgn efter drabet, der skete tirsdag den 29. december mellem klokken 8.04 og 8.30. Jannie Reenberg var mor til tre børn.
Den dræbtes mand blev anholdt senere samme dag, som Jannie Dam Reenberg blev fundet og varetægtsfængslet. Hun havde kort før drabet forladt sin mand og flyttet fra deres bopæl ved Sundby på Falster til en anden mand ved Vålse.
Ifølge anklageskriftet er den nu 68-årige mand anklaget for at have dræbt Jannie Dam Reenberg med knivstik i halsen.
Tirsdag står hendes 68-årige eksmand i Københavns Byret tiltalt for at have slået den 40-årige kirketjener og graver ihjel med knivstik i halsen.
Den tiltalte nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer, Thorkild Høyer.
- Min klient har ikke haft noget motiv til at slå hende ihjel.
- Hans opfattelse er, at de var på god fod med hinanden, siger forsvarsadvokaten.
Bevismaterialet mod den formodede gerningsmand er ifølge Ekstra Bladet blandt andet oplysninger fra telemaster i området.
Teleoplysningerne afslører ifølge avisens aktindsigt i fængslingskendelsen fra grundlovsforhøret, at han - eller i hvert fald hans mobiltelefon - forlod hjemmet den morgen, hvor ekskonen blev dræbt.
Oplysningerne viser desuden, at der ikke var aktivitet på kvindens telefon fra klokken 08.39.
Et minut tidligere er den tiltaltes mobil registreret på en telemast, der dækker kirkekontoret.
Både eksmanden og kvindens kæreste blev anholdt og sigtet i sagen, men sigtelsen mod kæresten blev senere frafaldet.
Omvendt har eksmanden siddet varetægtsfængslet siden nytårsaften.
I anklageskriftet kan også læses, at hvis retten samtykker, kan den 68-årige mand frakendes enhver arv; andel i forsikringssummer, pensioner med mere efter Jannie Dam Reenberg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde