Nægter at have haft pistol
Løve Apoteket i Langgade blev torsdag udsat for røveri. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 22-årig mand, som torsdag lavet et røveri mod apotek, nægtede i retten af have haft pistol
En 22-årig mand blev fredag formiddag varetægtsfængslet i 14 dage.
Den 22-årige er sigtet for at have begået et røveri mod Løve Apoteket, der fandt sted torsdag formiddag.
Ifølge flere vidner, skulle den 22-årige have råbt, at det var et røveri, og at folk skulle lægge sig ned, mens han holdt en pistol over hovedet. Han søgte om bag disken, hvor han af en medarbejder fik udleveret medicin for lidt over 6000 kroner. Ifølge anklageren har medarbejderen forklaret, at den 22-årige truede med, at han havde en kniv.
Den 22-årige nægtede i fredagens grundlovsforhør sig skyldig, men erkendte dele af sigtelsen blandt andet, at han skal have truet sig til udleveringen af medicinen.
Under grundlovsforhøret fastholdt han dog, at han ikke havde en pistol på sig ved røveriet, men brugte hånden, som han formede som en pistol.
Den sigtede påstod i retten at den pistol, som flere vidner har set, og som er i politiets varetægt, må have tilført nogle af de mennesker, der efter røveriet tilbageholdt ham til politiet kom. Ifølge hans forklaring har han heller ikke truet med, at han havde en kniv.
Han forklarede i retten, at han i løbet af de sidste ti dage er blevet truet af nogle rockere til at begå røveriet, fordi de mente, at han skyldte penge for kokain, og at det var dem, der havde planlagt hele forløbet.
Han ville ikke komme nærmere ind på, hvem disse rockere var.
Den 22-årige fortalte, at rockerne havde truet med at banke ham og hans familie, og han derfor begik røveriet. Han forklarede også, at han under forløbet skulle have sagt til den medarbejder, der udleverede medicinen til ham, at ”Det er ikke min vilje. Jeg er blevet truet”.
Der blev under grundlovsforhøret gjort opmærksom på, at den 22-årige har flere psykiske lidelser og er ved at blive udredt for en personlighedsforstyrrelse.
Den sigtede forklarede også, at han havde et misbrug, primært af metadon, men at han nogle gange fik tilbagefald.
Den 22-årige er varetægtsfængslet indtil 20. marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde