Næsten 300 påvirkede bilister afsløret på en uge
Betjente landet over har været på udkig efter slingrende biler. 28 ulykker på én uge skyldes påvirkede førere.
En hel del mennesker tager chancen og sætter bag rattet, selv om de er fulde eller skæve.
Det viser en særlig indsats mod påvirkede bilister, som politiet har gennemført landet over i løbet af en lille uges tid.
Næsten 300 personer er blevet afsløret i kontrollen, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse fredag.
156 er blevet sigtet for spirituskørsel, mens 139 er skrevet for at være påvirket af enten narkotika eller medicin.
Indsatsen har stået på fra mandag 4. juli til søndag 10. juli.
I samme periode er der sket i alt 28 ulykker, hvor en medvirkende årsag kan være enten alkohol, narkotika eller medicin, lyder det fra politiet.
I en uge først i juni gennemførte færdselsbetjente en lignende indsats. Også dengang var antallet af alkoholpåvirkede omtrent lige så stort som antallet af bilister, der havde narko eller medicin i blodet.
Det samlede antal sigtelser var i juniugen lidt lavere, mens der til gengæld skete flere ulykker.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker