Narko blev leveret fra landejendom ved Tarm
Retten i Herning har idømt en 45-årig mand fængsel i 11 år. Han førte nøje regnskab med forretningen.
Kunder over hele landet fik narkotika fra et lager på en landejendom ved Tarm.
På ejendommen boede en 45-årig mand, der førte et minutiøst regnskab over forretningen.
Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse om sagen, der mandag er blevet afsluttet ved Retten i Herning.
Manden er idømt fængsel i 11 år.
Ifølge NSK har retten fundet det bevist, at han i løbet af fire måneder opbevarede i alt 11 kilo kokain og 19 kilo MDMA samt hash og skunk.
Under efterforskningen blev manden overvåget og aflyttet. Anholdelsen skete i februar sidste år.
Den dømte, Michael Allan Guttorm, overvejer, om han skal anke dommen til Vestre Landsret.
Han har udgjort "et helt nødvendigt led i distributionen af narkotika ved simpelthen at lægge hus til forbrydelser", udtaler den ene af anklagerne i pressemeddelelsen.
Stofferne blev transporteret rundt i Jylland og til Sjælland.
I samme sag aflagde en 32-årig mand i sommer tilståelse og fik en straf på fængsel i 12 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde