NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
25-årig med et langt synderegister erkendte sig skyldig i flere lovovertrædelser.
LOLLAND-FALSTER: En 25-årig mand erkendte det hele, da han for nylig var i retten, tiltalt for flere forhold.
Det første handlede om, at han helt tilbage i marts 2018 var blevet stoppet, da han som 21-årig kom kørende i en Toyota Starlet ad Maribo i Nakskov. Her kørte han 56 kilometer i timen, selvom den højest tilladte fart på stedet var 50 kilometer i timen, og han havde ikke taget noget kørekort.
Det næste handlede om en køretur, han foretog i en VW Golf i marts 2020. Her blev han stoppet på Enighedsvej i Nykøbing med både kokain og THC - det aktive stof i cannabis - i blodet. Med i bilen havde han også et knojern. Siden han blev stoppet i 2018 havde han både taget et kørekort og fået det frakendt igen, men det afholdt ham, altså ikke fra at køre bil.
Få uger efter blev han igen stoppet i den samme VW Golf, denne gang på Næstvedvej i Ringsted, selvom han stadig ikke havde noget kørekort.
Og i juni 2021 var han igen på kant på loven. Her var han indsat i Arresthuset i Nykøbing i forbindelse med en helt anden sag, men her blev det opdaget, at han på ulovlig vis var i besidelse af en mobiltelefon - en Iphone.
Manden erkendte som nævnt det hele, men han er i forvejen ved en retssag i december 2021 idømt otte års fængsel for en lang række andre forhold, der blandt andet handler om narko og våben. Og retten skønnede, at hvis han i forbindelse med afsigelsen af den dom også var blevet dømt for de nye forhold, ville det ikke have udløst en længere straf. Derfor blev han ikke idømt nogen tillægsstraf.
Retten frakendte ham dog førrerretten i 10 år, ligesom han fik konfiskeret både Iphonen og knojernet. Og så skal han betale sagens omkostninger.
Manden har valgt ikke at anke dommen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde