Narkobilist var fuld af løgn: Da betjentene tjekkede op på ham, kom sandheden frem
Foto: Kim Matthai Leland
Kim Matthai Leland
Fredag kørte en mand rundt med amfetamin i blodet, men det endte med at han fik fire sigtelser.
Fredag klokken 23.40 trak en patrulje en mand til side, da han kørte på Sakskøbingvej ved Toreby. Og da narkometertesten slog ud for amfetamin, var det tid til at finde ud af, hvem manden var.
Betjentene bad manden om at oplyse navn og cpr-nummer.
Manden fulgte betjentenes instrukser med én meget væsentlig undtagelse.
For betjentene undrede sig formentlig, da de tjekkede ham i fotoregistret. Der var noget, som ikke hang sammen.
Læs også: Datter kendt skyldig i selvmordssag
For ganske rigtigt havde manden oplyst et navn og et cpr-nummer. Problemet var, at det ikke var ham, der kom frem i registret.
I virkeligheden var det en 49-årig mand fra Sakskøbing, som sad bag rattet.
Og det har konsekvenser at udgive sig for at være en anden, måtte den 49-årige sande. Betjentene sigtede ham for falsk anklage, udover at sigte ham for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Læs også: Usædvanlig fartmåling: 145 kørte for stærkt - alle får et klip
Nu skulle man muligvis tro, at politiet var færdige med manden. Men nej.
Da betjentene kontrollerede bilen, fandt de også en pose med 4,4 gram amfetamin. Så det blev i alt til fire sigtelser, da betjentene også sigtede ham for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde